Anmeldelse af
Magtens Korridorer

Nibe Festival
   3. juli 2014  sukkergrisen

Første dag på Nibe Festival 2014 er nu ovre, og jeg ligger her i campingvognen sammenpakket i soveposen. Jeg kan høre folk der griner, dybe vejrtrækninger fra mine Camp-roomies, og lyden fra Store Scene, hvor Magtens Korridorer er nået til deres outro. Ja, jeg gik fra koncerten fem minutter før de takkede af, men kun for at undgå at blive mast ned af trætte festivalgæster, der er mindst lige så ivrige for at komme i seng, som jeg selv, for så vidt muligt at være frisk på endnu en dag med masser af fede oplevelser i Nibe.

Jeg kan ikke lade være med at smile. De spillede alle de gode gamle klassikere vi hørte, dengang vi stod bag folkeskolen og røg, og hørte Magtens Korridorer med dårlig lyd fra mobilen. En sang jeg blev specielt glad for at høre var "Lorteparforhold", mest af alt fordi jeg fik chancen for at fortælle drengene, at det var min yndlingssang, da vi lavede et interview med dem tidligere på aftenen. De lovede at spille den, og det gjorde de!

Noget af det der imponerede mig var deres energi og lungers luft, på trods af alkohol og smøger. Forsangeren, Johan, røg og sang på samme tid, hvilket ville være på tværs af enhver sanglæres og læges råd.  

Deres nye single "Gi mig en dag" blev, af Johan, omtalt på scenen som en af de bedste de har lavet, og jeg er enig. Sangen er rolig, men stadig tro mod deres image, som jeg sammenligner med en Rock 'n' Roll-livsstil med bajere og smøger, og allerede en time inden showet var de godt berusede. Men det standser dem ikke i at udføre deres arbejde. Guitaristen spillede endda solo med tænderne, og jeg undrer mig faktisk om han overhovedet kan gøre det i ædru tilstand.

Thumbs up fra mig!


LILLE HJERTE
ANKERSTJERNE FEAT SHAKA LOVELESS





AutoDele24.DK