Anmeldelse af
Jagten

Film
   8. januar 2013  DanielFrank

Vinterberg har skabt en meget gribende film med "Jagten". Der er ikke én person der ikke vil blive påvirket af fortællingen om Lucas, en fortælling om barmhjertighed.

Noget siger mig at Vinterberg ikke gør sig meget i det kommercielle.

Det mærker man blandt andet ved en følelse af at komme helt tæt på virkeligheden, og ind i danske hjem. Som et slags "reality"-format, dog blottet for det overfladiske og flygtige.

I filmmagasinet "kino.dk" fortæller hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen at "Jagten" er han og Vinterbergs første professionelle samarbejde.

Vinterberg rammer en nerve der i de senere år har fået tiltagende opmærksomhed i Danmarks medier. Pædofilisagerne. Filmen rammer fejlfrit den forbandede frustration som føles af enhver i efterfølgerne af en anklage.

Iscenesættelsen er enkel, men smuk og vældig jordnær. Hovedpersonen Lucas' venskaber bliver sat på alvorlig prøve. Der er en stærk kontrast imellem den nærmest paladslignende villa som jagtkammeraterne mødes i, og de små familiehuse som burde symbolisere tryghed, men som for Lucas bliver Paranoidstrup.

Lad dig ikke afskrække af filmens emner eller mangel på glamour.

Det er det der gør den til et mesterværk.

Anmeldelse og tekst af Cathrine Jørler-Plaschke.


 Hør VibeFM
 Se LIVE via YouTube

VibeFM Mobile Pay MyShop MobilePay Send dit støttebidrag til 70501

iTunes Apple iOS AppStore Google Play Android Butik



AutoDele24.DK