Anmeldelse af
Axolotl - en bar uden bartendere?

Natteliv
   2. maj 2016  Enggolf

En ny bar er dukket op i Badstuestræde. Baren er blevet døbt Axolotl. Den nye bar skiller sig ud, ved at nytænke måden hvorpå gæsten bliver serveret, da serveringen er fuldstændigt fjernet. Når man hører folk snakke om Axolotl er omdrejningspunktet nemlig, at der er installeret to store automater, hvor det er muligt at trække sin cocktail. I virkeligheden er Axolotl en langt mere nuanceret end blot en automat bar. Ved ankomst kan du forvente at blive budt velkommen af en af de to ejere, der viser dig og dit selskab på plads (hvis der ellers er plads).

Den venlige imødekommenhed er stik modsat den forudindtaget selvstændighed, man ellers forventer af en automat bar. Så snart du har sat dig til rette, bliver du udstyret med et drink-kort og et glas vand. Udvalget på drink-kortet strækker sig langt ud over de fire drinks, der bliver udstillet i automaterne, bland andet nøje udvalgte vine og de klassiske drinks vi kender fra enhver cocktailbar. Bestiller du derimod noget fra automaterne er det ikke muligt at gøre det selv, en af de to ejere trækker din bestilling i automaten og serverer den for dig.

Vi smagte på de fire drinks der er udstillet i automaterne og det er imponerende hvad ejerne har formået at proppe ned i de små flasker. Smagsoplevelserne matcher de etablerede cocktail steder i København og til den yderst acceptable pris på 75kr. For en drink er Axolotl en hel del billigere end de etablerede cocktailbarer. Derudover får du selvfølgelig din drink langt hurtigere, da den er blevet blandet på forhånd.

Musik profilen er hyggelig og afdæmpet, på trods af at den røde tråd aftenen igennem er præget af rockgenreren. Indretningen er ligeledes hyggelig og det er tydeligt at der er tænkt over alle detaljer i den lille kælder bar. Stedet er bestemt et besøg værd da Axolotl formår at beholde personligheden i en bar hvor der er fokus på nytænkning og automatisering.


 Hør VibeFM
 Se LIVE via YouTube

VibeFM Mobile Pay MyShop MobilePay Send dit støttebidrag til 70501

iTunes Apple iOS AppStore Google Play Android Butik



AutoDele24.DK