Anmeldelse af
Hitchcock

Film
   19. februar 2013  DanielFrank

Hitchcock, eller "Hitch", som vores hovedperson gerne vil kaldes, er en biografisk film om Alfred Hitchcock: halvtredsernes store gysermester.

Filmen kommer blandt andet ind på emner som censur. I en film der gerne vil promovere Hitchcocks arbejdsmetoder og nyskabende teknikker indenfor branchen i Hollywood, virker det ærgerligt at der i nogle af de mest intense scener bliver plantet sikkerhed i publikum, om man vil. Fremfor at plante tvivl, hvad Hitchcock nok havde foretrukket for at øge spændingsmomentet, bliver der i stedet redigeret sådan at manden ikke fremstår som et potentielt monster. Meget ærgerligt, da der er stort potentiale i denne store englænders historie, og da jeg mener at man helt klart bør udnytte denne mulighed for at skabe noget længevarende gys. Indtryk der ville være blevet hos én efter at have set filmen, bliver på denne måde visket væk.

Måske er der skjulte budskaber i filmen netop omkring denne slags, men da jeg ikke kendte alt til Hitch på forhånd, eller hans film er det ikke noget man kan nyde. Det får filmen til at virke lidt kikset, især assisteret af skuespil der kan virke lidt tvungent fra scene til scene. Udover det er personligheden Hitchcock bestemt spændende og værd at udforske. Hans var ikke velbeset i Hollywood, men hans stædighed og evner til manipulation med en enkelt, tør, britisk bemærkning får en latter frem.

Portrættet af ham og konen, spillet af Helen Mirren, er også ganske rørende, og alene af de udsøgte detaljer i den beretning gør filmen overordnet kærlig.

Hvis jeg skulle give karakter, ville den få tre ud af fem høretelefoner.

Anmeldt af Cathrine Jørler-Plaschke


 Hør VibeFM
 Se LIVE via YouTube

VibeFM Mobile Pay MyShop MobilePay Send dit støttebidrag til 70501

iTunes Apple iOS AppStore Google Play Android Butik



AutoDele24.DK