Vi lægger hårdt ud i 2014

VibeFM
   10. januar 2014

Efter et halvt år i hård modvind med bl.a. skiftende værter og lukning af studiet, har de frivillige på VibeFM indvilliget i at tage en hård kamp op om at ændre situationen. Til en start har vi åbnet en særskilt afdeling for lydproduktion i Hobro, hvor rekrutteringen af speakere fra lokalområdet er i fuld gang.

Også værtsstaben får et solid nyk i antallet af frivillige værter. I næste uge starter to nye værter, som skal være med til at løfte stemningen for vores lyttere. Jesper Schwaner, kendt som BlackSwan og fra radioprogrammet "BlackOut" på den sjællandske netradio MainFM, der for nyligt valgte at trække stikket, starter fredag d. 17. januar kl. 21-24, hvor han fortsætter sin succes med "BlackOut" på VibeFM.

Vores næste vært er også et populært navn fra MainFM. Patrick Echers er især kendt fra sit eget program "Hotel Echers". Han starter forfra på VibeFM og åbner Torsdagsbaren, som kan høres torsdage kl. 18-20.

Udover vores to nye værter har vi også fået vores første reporter, Karen Plesner fra København, der fremover skal være med at udforske lokalområdets mange begivenheder. Senere vil hun også deltage i tilrettelægningen af vores forskellige programmer.

Vi forventer at kunne byde flere værter velkommen indenfor få uger.

Læs flere artikler...

Bliv radiovært

FIRE
JUSTICE





AutoDele24.DK