Ny single fra Christian Hjelm

Musik
   13. maj 2014

Christian Hjelm er klar med endnu en ny sang. Singlen "I Disse Dage" udkommer i dag på Playground Music, og det skal efter sigende ikke være det eneste vi skal høre til Christian her til sommer. Han er nemlig klar med opfølgeren på hans debutalbum, "Før Vi Blev Lette," men albummet er dog endnu unavngivet.

Siden debuten i 2012 har Christian haft vældigt travlt. Blandt andet et hav af forestillinger landet over - både med og uden band. Desuden er han blevet den lykkelige ejer af en Steppeulvs-pris med titlen "Årets Vokalist 2013", og så er han blevet kåret til at have smidt "Årets Bedste Danske Album 2012" på gaden af musikredaktionen Gaffa.
 
Om det kommende album siger Christian Hjelm: "Da 'Før vi blev lette'-touren så småt ebbede ud, efter lidt over et år, gik det op for mig, at jeg i den tid havde skrevet nok sange til at jeg kunne begynde at ane en rød tråd i dem og se de spæde skridt til udformningen af et nyt album. Uden varsel kaldte jeg holdet sammen og præsenterede sangene for dem i studiet. Ingen fik noget at lytte til inden indspilningerne, så ingen kunne forberede sig, men det var også meningen. Jeg gik efter det umiddelbare og instinktive, og den vibe synes jeg er blevet fanget i indspilningerne og sangene”. 
 
Singlen "I Disse Dage" kan allerede nu høres på blandt andet Itunes og Spotify, mens det fulde albums udgivelsesdato er sat til den 25. august.

Læs flere artikler...

Bliv radiovært

VENINDER
TOPGUNN





AutoDele24.DK