Tue West opretter højskolekursus

Musik
   21. maj 2014

Grundtvigs Højskole får en helt særlig gæst i uge 28. Tue West opretter nemlig et intensivt sangskrivningsforløb for alle, der er interesseret i at udfolde sine evner ved at kombinere musik og lyrik.

Tue West er efterhånden ganske garvet på den musikalske scene. Med hele seks album i eget navn bag sig, og et enkelt med bandet Jaruni, Moura og Wesko, er Tue West bestemt en meget rutineret mand. Derudover har han produceret flere albums for andre artister, og han ligger også inde med en Danish Music Award, P3's talentpris og Statens Kunstfonds pris for rytmisk musik.
 
Udover Tue West deltager tre gæstelærere, som man sagtens kunne forestille sig kunne give endnu mere spice til forløbet. Den ene gæst er Rasmus Nøhr, en meget anerkendt mand. Både for   sine lyriske evner, men også for sin karismatiske stemme. Derudover kommer Daniel Davidsen - en af Danmarks dygtigste co-writers. Den sidste gæst bliver annonceret senere på foråret.
 
Ugen kommer blandt andet til at forløbe med workshops, åben scene, koncerter, foredrag og indspilninger. Dog lader det til, at programmet også er fyldt med hygge, da arrangementer som bålaften og afslutningsfest allerede nu er skemalagt.
 
Skal du ikke noget den 6-12. juli 2014, og elsker du lyrik og musik? Så følg linket nedenunder for mere information.
 

Læs flere artikler...

Bliv radiovært