Murro klar med sin første solo-udgivelse

Musik
   20. oktober 2014

Den unge talentfulde sanger Murro, er nu klar med sin debutsingle. Efter megen forberedelse og lang tids udvikling på sit første materiale, er Murro nu endelig klar med sin første single ”Går I Søvne”. Singlen er udover hans debutsingle også første udspil fra Murro’s kommende EP, som forventes at udkomme i det nye år.

”Går I Søvne” handler om at jagte sine inderste drømme og blive ved med at stræbe efter sine mål. Et emne der personligt ligger Murro meget nært. I sangen synger Murro om livet gennem hårde tider og om at bevare troen og give sine drømme fuld fokus.

Murro er opvokset i et hårdt miljø, hvor intet kommer let til nogen, og hvor man må klare sig selv langt hen ad vejen. Her tages intet for givet, og man knokler hårdt for at opnå sine mål. Netop dette kendetegner indstillingen hos den unge artist.

Murro har lavet musik længe, og har siden han var barn, sunget og skrevet sange med vennerne. I takt med at hans talent og interesse for musikken voksede sig større, besluttede han sig for 4 år siden at droppe ud af skolen for at forfølge sin drøm om at komme til at leve af sin musik.

Han committede sig 100 procent til musikken og kastede sig ud i en usikker tilværelse. Murro’s store passion for musikken har båret ham stædigt igennem dagene, og har nu ført ham frem til sin første solo-udgivelse.

Musikkarrieren startede for alvor da han featurede på Ukendt Kunstners store hit “København” i 2012. Nummeret, som blev et stort hit herhjemme, åbnede pludselig mange døre for Murro. Flere i musikbranchen blev betaget af hans unikke stemme og hurtigt viste mange interesse for den unge sanger.

Senest har Murro featured på Jokerens single ”Normalt”, Gilli’s EP “Ækte Vare” og har yderligere lavet og udgivet musik med navne som Clemens, Ezicut, Topgunn, og Abbaz.

På Murro’s egen single har han fået hjælp af sin gode ven Gilli, som feature på nummeret.

”Går I Søvne” udkommer i dag.

Læs flere artikler...

Bliv radiovært

SPEAKERS ON
INFERNAL & KATO





AutoDele24.DK