Ung nordjyde udgiver første single globalt

Musik
   12. december 2014

Det nordjyske talent, Laurits Boe, er nu klar med sin førte single, Dreaming, som i denne uge bliver udgivet på diverse globale musikmedier.

Den blot 14 årige artist fra Hobro, Lauritz Boe, udsender i denne uge sin første single, Dreaming. Lauritz Boe har de seneste tre år optrådt med coverversioner af populære rock- og popnumre, bl.a. som en del af det nordjyske teenageband, Soo What. Debutudgivelsen bliver dermed det første originale nummer fra Lauritz Boe, som omverdenen får mulighed for at lægge øre til.

Det unge nordjyske talent er en utrolig mangfoldig og begavet musiker, som både føler sig hjemme bag mikrofonen i studiet og foran en menneskemængde ved diverse live-optrædener. Uanset hvilken situation Lauritz Boe befinder sig i, er den dog kendetegnet af en følsomhed og et potentiale, der kommer til udtryk igennem hvert eneste nummer. Med en stærk kontrol over både rock- og popvokal samt en stor scenetilstedeværelse er Lauritz Boe en ung musiker, der har en lang karriere foran sig. Allerede som 3 årig sang han sine egne sange, som han digtede i nuet, og i 2010 startede han til guitarundervisning hos den private musikskole efterfulgt af solosangundervisning. Glæden for musik har også ført til valget af musik som valgfag i skolen samt musikundervisning i fritiden på Kulturskolen. Foruden at have været en del af bandet Soo What, har Lauritz Boe også optrådt igennem bookingbureauerne Talentbooking og Jyske Talenter, og med debutsinglen, Dreaming, kan han nu også tilføje sangskriver til CV’et, i en alder af bare 14 år.

Dreaming er en følsom sang af drømmende karakter, og lyrikken indeholder både elementer af ærlighed, håb og længsel. Der en vis intimitet i teksten, der bliver afsløret igennem en slags følsomhed, som ofte er svært at udtrykke i sangtekster. Dreaming har været et år undervejs i produktionen, og det har været en lang læringsproces, der har budt på mange udfordringer, men Lauritz Boe er allerede ivrig efter at komme tilbage i studiet med det næste nummer.

Singlen udgives globalt gennem DiGiDi, og den kan findes på iTunes, Spotify, WIMP, Rhapsody, YouTube, Google, Amazon, Deezer, RDIO, Rara, TDC Play, Beatport m.fl.

Læs flere artikler...

Bliv radiovært

 Hør VibeFM
 Se LIVE via YouTube

VibeFM Mobile Pay MyShop MobilePay Send dit støttebidrag til 70501

iTunes Apple iOS AppStore Google Play Android Butik



AutoDele24.DK