30.000 til Scarlet Pleasure i Tivoli

Musik
   28. maj 2015

Tivoli's omdiskuterede dB-måler fik kamp til stregen, fra det massive publikum, som fyldte Plænen til bristepunktet, i fredags. 'HEAT' går nu Top 3 på Airplay Charten.

Fredag aften indtog Emil, Alexander og Joachim for første gang den gamle have, midt i København. Inden drengene gik på måtte security lukke indgangene og allerede kl. 20 lød meldingen: "I kan godt komme ind, men I kommer ikke til at kunne se noget!". For der var massivt pres på dørene, i fredags, hvor Scarlet Pleasure, sammen med vennerne i Julias Moon, fyrede op under Fredagsrock.

Scarlet Pleasure leverede et eksplosivt og ambitiøst popshow, til stor glæde for et massivt publikum, der skrålede med på alle hitsene og gav Tivoli's omdiskuterede dB-måler kamp til stregen!

'HEAT' har nu været blandt de 5 mest streamede danske tracks på Spotify i over en måned, og på Airplay Charten fortsætter trioen deres fremgang og er i denne uge helt oppe som #3!

Læs flere artikler...

Bliv radiovært