Zara Larsson vil leve livet

Musik
   17. juni 2015

Svenske Zara Larsson har netop udsendt sin nye single Lush Life – en single, der handler om, at hun vil leve livet.

Samtidig med at fokus har været på en kommende USA-lancering, fortsætterZara Larsson sin internationale succes.

I løbet af foråret er hendes debutsingle, Uncover, blevet et top 5 hit i Frankrig, Schweiz og Belgien.

For os i Norden er Uncover nu 2 år gammel, og derfor vælger Zara Larsson at sparke sommeren i gang med sit første nye nummer siden albummet 1, der udkom sidste efterår.

Zara Larsson vandt som 10-årig Sweden’s Got Talent, og nu som kun 17-årig er hun allerede en etableret popstjerne i hele Skandinavien, hvor hun har udsendt to EP’er og et album. Uncover har toppet hitlister i Sverige og Norge og solgt 6 x platin, og senest har Zara Larsson i 2014 haft hits som Rooftop og Carry You Home.

Læs flere artikler...

Bliv radiovært