Ny single: Kelde - The Pages

Musik
   25. juni 2015

Med titlen ”The Pages” er DJ og Producer Kelde nu klar til at udsende sin 8. single, der går mere i dybden end de forrige udspil fra den fremadstormende artist. Der er release lørdag 27. juni "The Pages” er et anderledes nummer end det, jeg tidligere har udsendt”, fortæller den snart 30- årige Kelde. ”Jeg har lavet nummeret for at blive taget mere seriøs som artist og for at vise, at jeg kan mere end at lave up-tempo sjove sommersange. ”The Pages” har en dybere tekst, der giver én noget at tænke over”, siger han energisk.

The Pages” handler om at kigge tilbage på livet og lægger op til, at man gør op med fortiden og reflekterer. ”Nummeret er radiovenligt og har en mere international lyd - mere end mine tidligere udgivelser. Det lægger også op til, at jeg gerne vil være at finde på de forskellige playlister rundt om på radiostationerne”, siger han.

Kelde håber, at han med ”The Pages” kan få det gennembrud han har arbejdet på gennem de sidste par år.

Udspillet er den 8. single fra den fremadstormende DJ og Producer, der det meste af foråret og over sommeren er på clubtour rundt i landet. Kelde har - for andet år i træk - spillet til Danish DJ Award som blev vist på TV2 Zulu. Lørdag 11. juli er han at finde på ABC Beach Party på stranden i Grenaa for 3. gang.

The Pages” udgives 26. juni på de digitale platforme som blandt andet Spotify, Itunes og TDC Play, men kan høres på VibeFM allerede nu.

Tags: kelde, michael lynderup kjeldsen, the pages, radio abc, releaseparty, kelde remix

Læs flere artikler...

Bliv radiovært