Anden single fra debut EP'en fra D/TROIT: Do The Right Thing

Musik
   29. september 2015

Samtidig med at soul-eksplosionen D/troit slider landevejene tynde på deres igangværende Danmarksturné smider de kækt deres næste single på gaden. Det bliver titelnummeret Do the Right Thing fra deres debut EP af samme navn, som blev udsendt i juni i år.
 
D/troit er tilbage med anden single fra deres debut-udgivelse Do the Right Thing. Efter førstesinglen The 45 viser bandet med Do the Right Thing en endnu mere melodiøs og bredt favnende side af sig selv. Igen er det Toke Bo Nisteds intense og svært overbevisende vokalforedrag, der er omdrejningspunktet for udspillet. Tempoet er sat lidt ned for at give plads til en sjælfuld, klassisk r’n’b sang om en mand der startede ud med gode intentioner, men tog nogle dårlige beslutninger eller lod menneskets mere basale og selviske instinkter få overhånd. Tilbage sidder han og prædiker: ”It’s a sin.You gotta do the right thing”. Et banalt budskab og unægteligt et lyrisk indhold man har set før, men når det leveres med den pondus, indlevelse og klokkeklare talent som D/troit besidder, ja så kan man kun istemme et hjertefølt HALLELUJAH!!!
 
 
Do the Right Thing-singlen havde allerede sin radio-debut på tastemaker-programmet Passport Approved, som er syndikeret på 40 amerikanske radiostationer – bl.a. toneangivende KROQ og KCRW. Showets vært Sat Bisla valgte netop dette nummer ud fra dets melodiske stykre og brede appel og har haft sangen i rotation i over 2 måneder.
 
Siden debutkoncerten blev spillet på Charlie Scott’s i København i efteråret 2014, har D/troit med raketfart etableret sig som et overvældende stærkt liveband på de danske scener. Med et fuldstændig uhørt antal koncerter (indtil nu 30 stk i 2015) for et debuterende band har D/troit allerede nu, hvad der svarer til årevis af erfaring – og det endda længe inden deres debut-EP kom på gaden d. 22. juni.
 
Over sommeren har de nedlagt en hel stribe af festivaler, her i blandt Spot, Musik i Lejet, Vanguard og ikke mindst Smuk Fest i Skanderborg. Her måtte anmelderen fra Århus Stiftstidende overgive sig fuldstændig: ”Det otte mand stilfuldt klædte store band spiller klassisk soul med kæmpestort S. Og hold nu kæft, hvor det swingede!” . Den femstjernede lovprisning ender med ordene: ”Sådan skal det gøres. Svedigt, simpelthen. Og lige fra det inderste af hjertet.”
 
De 5 medlemmer af D/troit kendes fra tidligere kompetente garage-rockbands som The Magic Bullet Theory og The Breakers (som var signet på Little Steven’s Wicked Cool label) og indgår gnidningsløst i Crunchys række af fine, retro-orienterede bands såsom Thee Attacks, PowerSolo, The Tremolo Beer Gut, The Raveonettes og Heavy Trash.
 
Men selvom man sagtens kan fornemme garage-baggrunden i D/troits musik, så handler det her udelukkende om SOUL! Soul og r’n’b fra 60erne og 70erne, som den bl.a. kendes fra byen, der gav bandet dets navn: Detroit. Her lå labels som Fortune, Tamla og ikke mindst Motown, som i dén grad har præget soulmusikken lige siden.

Læs flere artikler...

Bliv radiovært

 Hør VibeFM
 Se LIVE via YouTube

VibeFM Mobile Pay MyShop MobilePay Send dit støttebidrag til 70501

iTunes Apple iOS AppStore Google Play Android Butik



AutoDele24.DK