Aktiv Ferie-deltager fandt sin rette hylde

VibeFM
   26. oktober 2016

280 børn var ude og prøve kræfter med de 13 forskellige aktiviteter i Aktiv Ferie i Efterårsferien, og især en dreng fra Julemærkehjemmet i Hobro fandt sin rette hylde.

14-årige Mikkel Mølgaard Hovmand var til Roning, Sjov og Vand i Hadsund Roklub sammen med 24 andre børn fra hele kommunen om mandagen, og prøvede for første gang kræfter med roning på fjorden – og han blev omgående bidt af det, og var ikke til at drive ud af robåden igen. Da Mikkel er elev på julemærkehjemmet, er han kun i kommunen for en kort bemærkning, så de frivillige fra Roklubben i Hadsund var hurtige til finde ud af, hvilke muligheder der er på Mikkels hjemegn. De tog kontakt til den lokale roklub, og Mikkel har nu en aftale om, at starte hos dem.

Hele essensen i Aktiv Ferie

Ovenstående er en af solstrålehistorierne som omfavner hele konceptet i Aktiv Ferie, fortæller Aktiv Ferie koordinator Maria Bisgaard fra Kultur og Fritid, Mariagerfjord Kommune. Meningen med Aktiv Ferie er at vise børn og unge mulighederne i fritidslivet, og gerne de aktiviteter som ikke er så alment kendte. Med Aktiv Ferie kan børnene komme ud og prøve aktiviteterne af, og måske finde det, der bare lige tiltaler dem.

Aktiv Ferie er for 4. – 9. klasse, og desværre er det velkendt, at mange børn falder fra deres fritidsaktiviteter i de sidste skoleår. Men selvom de måske har mistet interessen for én aktivitet, så kan der jo være noget andet, der kan fange dem.

Samarbejde med foreninger og institutioner

Det er foreningerne og institutionerne her i kommunen, der arrangerer og afholder aktiviteterne, mens kommunen står for markedsføringen og administrerer tilmeldingerne.

Vi tilbyder Julemærkehjemmet, at de kan få lov at komme med på de hold, der har ledige pladser efter tilmeldingsfristen. Det er et samarbejde, der virker rigtig godt for begge parter. Der er altid hold, der ikke har fået så mange tilmeldinger, men når Julemærkehjemmet så vil afsted er der nok deltagere til, at holdet kan gennemføres. Således har de børn, der havde tilmeldt sig, stadig muligheden for at lave det, de gerne vil, i stedet for at holdet bliver aflyst. Og så får børnene på Julemærkehjemmet jo også muligheden for at prøve noget nyt.

- Maria Bisgaard

Aktiv Ferie fortsætter i 2017

Aktiv Ferie er en del af Breddeidrætsprojektet, som er støttet af Kulturministeriet og Nordea Fonden. Projektet udløber med udgangen af 2016, men er allerede nu evalueret af Udvalget for Kultur og Fritid, og det er besluttet at Aktiv Ferie skal fortsætte med få ændringer fra 2017.

Læs flere artikler...

Bliv radiovært

LET ME HOLD YOU (TURN ME ON)
CHEAT CODES & DANTE KLEIN





AutoDele24.DK